udforsk-mirsk

DYK NED I TEKNOLOGIENS UNIVERS

Talegenkendelse beskrives indgående på denne side, hvor du kan dykke dybere ned i talegenkendelsesteknologiens verden. Du kan læse om, hvad talegenkendelse er, hvordan teknologien har udviklet sig og meget mere. Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en MIRSK specialist.

Hvad er talegenkendelse?

Talegenkendelse trækker på det faktum, at vi taler hurtigere, end vi skriver. Konkret muliggør teknologien, at du kan tale direkte ind i din computer og få dine ord omsat til tekst. Denne proces kan effektivisere dokumentationsarbejdet med 20-30%.

Et dybere kig ind i vores teknologi

Sparer tid
Talegenkendelse effektiviserer dokumentationsarbejdet med 20-30%.

Giver bedre ergonomi

Talegenkendelse bidrager til en bedre ergonomi på arbejdspladsen i form af færre arbejdsrelaterede smerter.

Øger præcisionen i dokumentationen
Talegenkendelse øger kvaliteten i sagsbehandlingen. Fordi medarbejderne ikke skal forlade sig på noter.

Retskrivningen forbedres
i følge Digitalisering styrelsen elimineres stave- og slåfejl med talegenkendelse, der samtidig bidrager til, at medarbejdere med dårligere skriftsprog inkluderes bedre på arbejdspladsen.

Gør sproget mere forståeligt for borgerne
Erfaringer viser, at borgerne har lettere ved at forstå det sprogbrug, der produceres gennem talegenkendelse frem for det mere officielle og komplicerede sprogbrug, der anvendes ved mere traditionel sagsbehandling.

Du skal tale i skriftsprog
Når du anvender talegenkendelse, skal du vænne dig til at tale i skriftsprog i stedet for talesprog.

Du skal vænne dig til, at dine kollegaer kan høre dig arbejde
Implementeringen af talegenkendelse sætter lyd på det arbejde, du før udførte med tastatur. Det betyder, at dine kollegaer kan høre dine indskrivninger. I begyndelsen vil dette medføre en mental blufærdighedsbarriere, der skal overvindes for, at teknologien kan indløse sit fulde potentiale.

Medarbejderens indstilling er vigtigt
En ny rapport fra digitaliseringsstyrelsen om talegenkendelse har fastslået, at medarbejdernes motivation for at anvende den nye teknologi er afgørende for en succesfuld implementering.

Ledelsens fokus
Det er afgørende, at ledelsen tager forandringsprocessen alvorligt og har et vedholdende ledelsesfokus på processen.

Medarbejdere med en vis mængde skriftarbejde
Talegenkendelsesteknologien effektiviserer indskrivningsarbejdet med 20-30%. Det er derfor afgørende, at teknologien anvendes af medarbejdere, der løbende beskæftiger sig med indskrivnings- og dokumentationsopgaver.

Medarbejdere med gode tekniske og sproglige kompetencer
Det største afkast af teknologien kommer, når den anvendes af medarbejdere med gode sproglige og tekniske kompetencer.

Medarbejdere med en åben indstillingen
Medarbejderne opnår de bedste resultater, hvis de allerede fra implementeringen af teknologien er positivt stemt overfor forandringen.

Den svære begyndelse
Da talegenkendelse først blev introduceret til det kommunale marked, var der skyhøje forventninger til den nye teknologi. Forventningerne var opstået som et resultat af påstande om, at teknologien kunne reducere medarbejdernes tidsbrug på indskrivningsopgaver med 70%. Teknologien var på godt dansk blevet oversolgt og efterlod flere kommuner dybt skuffede over det endelige afkast.

Modningsprocessen
Siden teknologiens spæde start er den gradvist blevet bedre og mere målrettet mod sproget i de danske kommuner. Det er helt naturligt, at teknologier som talegenkendelse gennemløber en cyklus, hvor forventningspresset til teknologierne stiger vildt i begyndelsen, hvorefter folk bliver skuffede over afkastet. Til sidst normaliserer situationen sig, og teknologien finder en balance, hvor den er i stand til at matche forventninger og give et reelt afkast. IT-analysehuset Gartners Group beskriver hvert år denne cyklus for en række teknologier illustreret gennem en ”Hype Cicle”. Nedenfor ses den senest udgivet ”Hype Cicle” udgivet af Gartners Group. HC_ET_2014 Bemærk at talegenkendelse (Speech Recognition) nu har nået et niveau, hvor teknologien betegnes som moden. På DR’s hjemmeside kan du læse en artikel om, hvordan denne cyklus forløber.

Konkret afkast
Teknologien har løbende udviklet sig, og vi ved i dag, at talegenkendelse effektiviserer indskrivningsarbejdet med 20-30%. MIRSKs hold af udviklere arbejder hver dag på at forfine teknologien og hæve den reelle effekt på indskrivningsarbejdet. I fremtiden vil teknologien derfor kunne spare medarbejderne yderligere tid.

MIRSK er den eneste danske udvikler på markedet
MIRSK blev stiftet i oktober 2004 og har i en årrække leveret dikteringsløsninger til tre af Danmarks fem regioner og servicerer i øjeblikket 26.000 læger, sygeplejersker og sekretærer med dikteringsteknologi. Forud lå 3 års udvikling af en teknologisk platform, der via nye metoder kunne optage og efterbehandle lyd fra udstyr af forskellig karakter og efterfølgende integrere data i forskellige programmer og databaser samt elektroniske patient- og sagssystemer. MIRSK har egen udviklingsafdeling, samt et omfattende leverandør- og freelance-netværk. Det betyder, at alle opgaver hos MIRSK kun løses af eksperter inden for deres felt. MIRSK sætter en dyd i at have et tæt samarbejde med såvel underleverandører som samarbejdspartnere. MIRSK er en specialiseret virksomhed i udarbejdelsen af innovative sprogteknologiske løsninger til den offentlige sektor, og har siden 2005 år oparbejdet stærke faglige kompetencer, solide referencer og dyb indsigt i de særlige styringsmæssige forhold, der kendetegner og definerer den offentlige sektor. Med et oprindeligt afsæt i regionerne og sundhedssektoren har MIRSK siden 2008 arbejdet målrettet på at udvikle sin egen talegenkendelsesløsning og forbedre den eksisterende talegenkendelsesteknologi til den kommunale sektor. I 2015 trådte MIRSK endelig ind på det kommunale marked for talegenkendelse. MIRSKs primære fokus er at kunne gøre en forskel i den offentlige sektor. MIRSK har udviklet teknologier, der gør hverdagen lettere for medarbejdere i hele kommunen og samtidig tilbyder kunden en specifikt tilpasset løsning. Det er MIRSKs filosofi, at systemet skal tilpasses brugeren og ikke brugeren, der skal tilpasse sig systemet. newsGlobal mastodont dominerer det danske marked
Det danske marked for talegenkendelse har de seneste år været domineret af IBM og KMD på leverandørsiden. I en ny rapport fra digitaliseringsstyrelsen fastslås det endvidere, at IBM ikke har indgået væsentlige nye aftaler, hvorimod KMD har udvidet sit arrangement. IBM og KMD har begge leveret en talegenkendelsesløsning til kommunerne, der er udviklet af den amerikanske virksomhed Nuance. Nuance er en kæmpe spiller på det globale marked for talegenkendelse. Nuance beskæftiger omkring 12.000 medarbejdere og havde i 2013 en omsætning på over 11 milliarder kroner.

Nuance mangler incitament for at udvikle teknologien i en dansk kontekst
Nuances engagement i Danmark udgøres af godt 7.500 licenser, hvilket er en forsvindende lille del sammenlignet med det globale marked, hvor Nuance har mere end 22 millioner registrerede brugere af deres stationære talegenkendelsesløsninger. I digitaliseringsstyrelsens rapport vurderes det danske marked derfor grundlæggende som uinteressant for Nuance, hvorfor virksomheden formentlig også er uvillig til at investere væsentligt i udvikling af talegenkendelsesteknologi rettet mod det danske marked.

Hold tilbudsomkostningerne nede med en SKI rammeaftale
Det kan være en både tidskrævende og omkostningsfuld proces at gennemføre et EU-udbud. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) er netop etableret for lette denne proces og sikre indkøbsbesparelser i den offentlige sektor. En SKI rammeaftale er en handelsaftale, der muliggør offentlige kunders indkøb af ydelser uden om de komplicerede EU-udbud. Ydelserne kan købes fra en række leverandører, der er udvalgt af SKI. På SKI’s rammeaftale 02.19 kan MIRSK talegenkendelsesløsning købes gennem vores samarbejdspartner SE Cloud Factory, der er udvalgt som leverandør. SE Cloud Factory varetager driften af MIRSK’s talegenkendelsesløsning.

Skab konkurrence på EU-udbud
Selvom det kan være en udfordrerne og kompliceret proces at udforme et EU-udbud, er der også klare gevinster at hente. Såfremt udbudsmaterialet udformes konkurrencedygtigt, kan kommunerne høste de økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster af sund konkurrence. Flere kommuner er desværre gået glip af konkurrencen på pris og kvalitet, fordi deres udbudsmaterialet har været fyldt med krav, der har gjort det umuligt for mere end én leverandør at byde på opgaven. MIRSK anbefaler de kommuner, der gerne vil skabe konkurrence på prisen, at anvende det generiske udbudsmateriale som OS2Talk har udarbejdet. Flere kommuner har støttet OS2Talk projektet med op til 25.000 kroner. OS2 Talks materiale har netop til formål at øge konkurrencen til gavn for kommunerne.