MIRSK Talegenkendelse sættes i drift i Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune valgte i foråret 2015, at det er IT-virksomheden MIRSK, der skal bistå kommunes jobcenter med en talegenkendelsesløsning.

Det bliver IT-virksomheden MIRSK fra Islandsbrygge, der skal servicere 20 medarbejdere i Vesthimmerlands Kommunes jobcenter med en talegenkendelsesløsning. Kontrakten blev endeligt underskrevet den 16. marts og løsningen sættes i drift i slutningen af august og gælder to år frem.

Talegenkendelsesteknologien er en relativt ny tidsbesparende teknologi, som kan reducere tid og ressourcer til indtastning i forbindelse med skrive- og dokumentationsopgaver. Helt konkret, gør talegenkendelse det muligt for medarbejdere at indtale tekst til et it-system i stedet for at anvende tastatur til indskrivning. Teknologien tækker på det faktum, at vi taler hurtigere, end vi skriver og kan dermed effektivisere administrative arbejdsgange med 25-30 procent.

 MIRSK træder ind på det kommunale marked
MIRSK aftale med Vesthimmerlands Kommune er IT-virksomhedens første aftale på det kommunale marked. Direktør i Mirsk, Kevin Yunai, håber i fremtiden at kunne indgå flere kommunale aftaler

– Selvom MIRSK nu træder ind på det kommunale marked, er målet ikke nået. Vi vil forsat investere i at udvikle og optimere produktet. Jeg både håber og tror at flere kommuner vil indlede et samarbejde med MIRSK i fremtiden, siger Kevin Yunai

MIRSK vil hjælpe Vesthimmerlands Kommune godt i gang
Vesthimmerlands Kommune har særligt lagt vægt på, at talegenkendelsesløsningen er brugervenlig og driftsstabil, så medarbejderne hurtigt får det optimale afkast ud af løsningen.

For at sikre medarbejderne i Vesthimmerlands Kommune hurtigt lærer at bruge den nye teknologi, vil MIRSK samarbejde tæt med kommunen

– Talegenkendelse er en teknologi, man skal lære at bruge. Vi sætter altid vores kunders behov i centrum, og vi vil samarbejde tæt med Vesthimmerlands Kommune i indkøringsfasen, for at sikre kommunens medarbejdere hurtigt lærer, hvordan teknologien anvendes mest hensigtsmæssigt, siger direktør i MIRSK, Kevin Yunai.

MIRSK slår konkurrenterne på prisen
IT-virksomheden MIRSK er en lille fisk sammenlignet med konkurrenterne i IT-branchen, men det har ikke afholdt virksomheden fra at fokusere på at udvikle og levere det bedste produkt til prisen.

– I Vesthimmerlands Kommune har vi efterspurgt en løsning til Digital Talegenkendelse, og har indhentet tilbud fra flere. De indkomne tilbud blev evalueret efter tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtigt, og ud fra dette blev kontrakten tildelt MIRSK, forklarer Udbuds- og Digitaliseringschef Pia Risgård.


Fakta om MIRSK

MIRSK er en dansk IT-virksomhed med hovedkvarter i København. Virksomheden blev etableret i 2004 af den nuværende direktør Kevin Yunai. MIRSK er Danmarks eneste producent af digital diktering og talegenkendelse. 26.000 læger, sekretærer og sygeplejersker fordelt på tre af landets fem regioner bruger MIRSKs digitale dikteringsløsning. I foråret 2015 trådte MIRSKs ind på det kommunale marked med virksomhedens andet kerneprodukt talegenkendelse, der har været under udvikling siden 2008.

Yderligere oplysninger:

Kontakt:

PR-ansvarlig, Daniel Ravn: 22 46 96 13/ dara@mirsk.com

CEO, Kevin Yunai: 29 65 09 51 / kevin@mirsk.com