Velfærdsteknologi er et svar på samfundsrelevante udfordringer

Velfærdsteknologi er et svar på samfundsrelevante udfordringer. Velfærdsteknologi giver nemlig store gevinster ved hjælp af innovative løsninger, der bidrager til at sikre en høj kvalitet i velfærdsydelserne.

Velfærdsteknologi er samtidig en absolut nødvendighed, hvis Danmark skal være i stand til at bibeholde landets høje velfærdsniveau, når man har den dobbelte demografiske udfordring in mente.

Den dobbelte demografiske udfordring, beskriver den opgave Danmark står overfor med en større andel af ældre borgere og en mindre andel af borgere i den arbejdsdygtige alder. Statens Institut for Folkesundhed påpeger at gruppen af 65-årige og derover i 2025 vil udgøre 22 procent af den danske befolkning, hvorimod den i 2000 udgjorde 15 procent og i kun 9 procent i 1950. Det betyder, at færre mennesker skal være i stand til at yde velfærds til en større gruppe og derfor er udvikling af velfærdsteknologi nødvendig.

Hvad er velfærdsteknologi ?
Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, som dækker over en lang række teknologier, der på hver sin måde bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. Teknologierne, der falder ind und betegnelsen velfærdsteknologi beskrives ud fra et brugerorienteret perspektiv og et medarbejderorienteret perspektiv.

Det brugerorienterede perspektiv knytter sig til teknologi, der kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne hos en borger. Det medarbejderorienterede perspektiv omfatter teknologi, der letter arbejdsbyrden, effektiviserer eller højner kvaliteten af arbejdet for offentlige medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelser.

MIRSK leverer velfærdsteknologien talegenkendelse. Talegenkendelsesteknologien har både et borgerperspektiv og et medarbejderperspektiv.

Talegenkendelse hjælper borgerne
Talegenkendelse betegner en teknologi, hvor indskrivningsopgaver løses gennem indtaling i stedet for indtastning. I talegenkendelse bruger man munden til at udtale ord som talegenkendelsesløsninger genkender og indskriver modsat et tastetur, hvor man bruger fingrene til at taste.

Talegenkendelse kan derfor hjælpe ordblinde mennesker og mennesker med et bevægelseshandicap. Ordblinde mennesker får hjælp til korrekt stavning og mennesker med et bevægelseshandicap får hjælp til at betjene tasteturet. Talegenkendelse giver disse brugere en øget frihed og selvbestemmelse i tekstkonstruktionen.

Talegenkendelse frigør arbejdskraft hos offentlige medarbejdere
De stigende krav om dokumentation i det offentlige tager tid fra andre velfærdsydelser, de offentlige medarbejdere ligeledes varetager. Ved at indføre talegenkendelse på områder, hvor dokumentationsarbejdet fylder meget, kan de offentlige medarbejdere effektivisere dokumentationsarbejdet og dermed genvinde tid til borgerkontakten. Læs mere om hvordan kommunale sagsbehandlere kan drage af nytte af talegenkendelse.

Talegenkendelse effektiviserer indskrivningsopgaver med 20-30 procent. Fordi metoden med at tale en indskrivning er hurtigere end at taste en indskrivning, men talegenkendelse frigør ikke kun arbejdskraft ved at lade medarbejderne udføre opgaverne hurtigere.

Talegenkendelse højner samtidig kvaliteten af en velfærdsydelse. Dokumentationsarbejde, der er udført ved brug af talegenkendelse eliminerer stave- og slåfejl og gør samtidig sproget mere tilgængeligt for borgerne – forståelsen er simpelthen bedre når der anvendes end det kancellisprog offentlige instanser traditionelt anvender.

Endelig er talegenkendelse en af de velfærdsteknologier, der tilmed forbedre arbejdsmiljøet for de offentlige medarbejdere. Anvendelsen af talegenkendelse fremfor tastatur giver nemlig færre spændinger i nakke og skuldre.

Ønsker du at læse mere om talegenkendelse er du altid velkommen til at besøge MIRSKs hjemmeside www.talegenkendelse.org.

.