Digitalisering i kommunen – Hvordan finder jeg den rette teknologi

Digitalisering i kommunen – find den rette teknologi.

For at være på forkant med de nyeste digitale trends må kommunernes ansvarlige for digitaliseringen hele tiden afsøge det digitale marked for nye og bedre løsninger.

På det digitale marked findes utallige spændende og innovative projekter, men det store udvalg af teknologier betyder samtidig, at det er vanskeligt at finde præcis den løsning, der kan give et stabilt afkast i din kommune.

I et marked med en skov af forskellige løsninger er det derfor vigtigt at være i stand til at identificere teknologier, som kan dokumentere et positivt økonomisk resultat.

Nedenfor er opstillet tre vurderingskriterier, der kan fungere som et kompas i søgen efter den rette teknologi:

Tre vurderingskriterier

  • Modenhed: Nye og spændende teknologier er dem, der får mest omtale, men det er ikke nødvendigvis disse teknologier, der giver det bedste afkast. En moden teknologi er kendetegnet ved, at der en række positive business cases, som kan validere teknologiens økonomiske afkast.
  • Tilpasnings: Hver kommune har forskellige behov og står over for forskellige udfordringer som en teknologi skal tilpasses. Ofte bliver kommunerne først klar over disse behov i den konkrete anvendelse af det teknologiske produkt. Det er derfor vigtigt, at udvikleren eller leverandøren af teknologien er i stand til at reagere hurtigt på henvendelser og få tilpasset teknologien til de behov, der skulle opstå i kommunen.
  • Support: Uforudsete teknologiske problemer vil ofte opstå, når en ny teknologi implementeres. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at leverandøren af teknologien har et indgående kendskab til den teknologi, de leverer og er i stand til at assistere de professionelle praktikere, der i dagligdagen anvender teknologien.

Udviklingen og udbredelsen af velfærdsteknologi i det offentlige er fremtiden, og flere kommuner har allerede implementeret adskillige løsninger, der hjælper borgerne. I dag simplificerer velfærdsteknologi hverdagen for borgerne, men digitaliseringen i det offentlige handler ligeså meget om medarbejderne i kommunerne, som hver dag møder travlhed og opgaver, der skal dokumenteres – her er især brug for teknologier, der kan forbedre medarbejdernes arbejdsprocesser.

MIRSKs bud på en på en teknologi, der er tilpasset digitalisering i kommunen

Hos MIRSK udvikler vi selv en teknologi, der lever op til ovenstående vurderingskriterier. Det er vores klare opfattelse, at man som digitaliseringsansvarlig i kommunen oplever et behov for at forbedre kommunens sagsbehandleres arbejdskvalitet og gerne vil opnå et stabilt afkast for de investerede penge.

Dette behov ønsker vi at imødekomme med talegenkendelsesteknologien. De største udfordringer kommunerne har ofte er tid og ressourcer, som resultat af de store kommunale besparelser. Sagsbehandlere ønsker mere tid til kerneopgaverne. De har dokumentationspligt og skal efter hver samtale indskrive al information manuelt, dette er oftest en tidskrævende proces, som kan optimeres med talegenkendelse.

Talegenkendelse understøtter medarbejderne med at klare hverdagens arbejdsopgaver på en let og smart måde. Talegenkendelse har til formål er at supplere kommunerne i situationer, hvor tale kan spare energi, ressourcer og ikke mindst tid. Det grundlæggende princip bag teknologien er, at vi taler hurtigere end vi skriver. Det som talegenkendelse i sin enkelthed går ud på er, at man kan tale direkte ind i computeren og få det talte omsat til tekst. Denne proces kan effektivisere dokumentationsarbejdet med 20-30%.

Fem fordele talegenkendelse giver

  • Tidsbesparing – Talegenkendelse effektiviserer dokumentationsarbejdet.
  • Bedre ergonomi – Talegenkendelse bidrager til en bedre ergonomi på arbejdspladsen i form af færre arbejdsrelaterede smerter.
  • Øget præcision i dokumentationen – Talegenkendelse giver mulighed for at øge kvaliteten i sagsbehandlingen, fordi medarbejderne ikke skal forlade sig på noter.
  • Forbedret retskrivning – Stave- og slåfejl elimineres med talegenkendelse, og teknologien bidrager samtidigt til, at medarbejdere med dårligere skriftsprog inkluderes bedre på arbejdspladsen.
  • Mere forståeligt sprog for borgerne – Erfaringer viser, at borgerne har lettere ved at forstå det sprogbrug, der produceres gennem talegenkendelse frem for det mere officielle og komplicerede sprogbrug, der anvendes ved mere traditionel sagsbehandling.

Omkring 20% af landets kommuner har allerede fået øjnene op for talegenkendelse. Teknologien er hovedsageligt udbredt i kommunernes jobcentre og borgerservice, der på grund af meget dokumentationsarbejde har mest gavn af denne teknologi.

I dag effektiviserer talegenkendelse indskrivningsarbejdet med 20-30%, men teknologien udvikles løbende og hos MIRSK arbejder vi dagligt på at på at forfine og udvikle teknologien for at hæve den reelle effekt på indskrivningsarbejdet.